Kære medlemmer af VROR
Hermed fremsendes invitationen til generalforsamlingen 2026 i Vrensted og Omegns Rideklub.
Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 17. februar kl. 19.00 i rytterstuen, med indgang gennem stalden, på adressen Feddet 7, 9480 Løkken.
Inden den officielle generalforsamling starter, er der fællesspisning kl. 17.30. Alle er velkomne, så hiv bare hele familien med. Børn under 5 år behøver ingen tilmelding da de er gratis. Det koster 50 kr. for alle mellem 5 og 12 år og 75 kr. for alle herover..
Der er tilmelding til spisningen herunder events senest onsdag den 11. februar.
Der er ikke tilmelding til den officielle generalforsamling, og til gengæld er der kaffe og kage 😊
Vi glæder os til at se jer alle sammen til en hyggelig aften.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Vrensted og Omegns Rideklub